Hvem bruger dem?

Det samme lille mærke. Meget forskellige hverdage.

Problemet er det samme hver gang: nogen står med din ting i hånden og vil gerne aflevere den — de mangler bare en måde at nå dig på. Her er de steder, hvor vi oftest ser det ske.

Tabt og fundet

Har du lige mistet noget?

Så skal vi være ærlige med det samme: et KarmaTag kan ikke hjælpe dig med den ting. Mærket virker, fordi det sad på tingen, inden den blev væk — det kan ikke sættes på bagefter.

Til gengæld er det her, folk rent faktisk finder deres ting igen. Det koster ingenting at prøve alle tre:

  1. Facebook-grupperne

    Søg på “tabt og fundet” plus din by. Der findes en gruppe for stort set hver egn i landet — fra Lost & Found København med 37.000 medlemmer til Tabt & Fundet Hjørring med 13.000 — og de tager imod både efterlysninger og fremlysninger. Skriv hvad du har mistet, hvor og hvornår, og læg et billede ved.

  2. Politiets hittegodskontor

    Det meste af det, ærlige findere afleverer, ender her. Politiet har et hittegodskontor i hver af landets 12 politikredse, og du skal henvende dig i den kreds, hvor du tror, du tabte tingen. Der bliver typisk gemt i op til tre måneder.

  3. Stedet selv — og transportselskabet

    Cafeen, hallen, skolen, festivalpladsen. Togselskaberne, metroen, busserne og lufthavnene har deres egne hittegodsafdelinger. Rigtig mange glemte ting bliver aldrig lagt op nogen steder — de står bare i en kasse og venter på, at nogen spørger.

Læg mærke til, hvad alle tre har til fælles: nogen skal gætte, hvem ejeren er. Det er derfor, så mange fundne ting aldrig kommer hjem igen. Det er sjældent, fordi ingen vil aflevere — det er, fordi finderen ikke har nogen at aflevere til.

Det er præcis det hul, et KarmaTag lukker, inden det når at opstå. Næste gang du glemmer tasken i toget eller taber nøglerne på vej hjem, sidder der en QR-kode på. Den, der finder dem, scanner med sit kamera og sender dig en besked på et halvt minut — uden app, og uden at dit navn eller telefonnummer står på mærket.

Læs hele guiden: hvor du leder, hvad loven siger, og hvordan du skriver en efterlysning der virker

Passer ingen af dem helt?

Det gør ikke noget. Mærkerne er blanke, indtil du skriver din egen tekst på dem — så de passer lige så godt til hundekurven, kajakken eller værktøjskassen i garagen.

Design dine KarmaTags
Ole og Line, som står bag KarmaHero
Bag KarmaHero

Vi er Ole og Line

Vi bygger KarmaHero fra køkkenbordet i Langå. Det startede med en nøgle i et busskur — og en tanke om, at det burde være nemmere at hjælpe hinanden. Velkommen. Vi er glade for, at du kigger forbi.

KH – Kærlig Hilsen
Ole & Line

Læs vores historie